Metoder

Psykolog Herdis Østergaard

Jeg har dybdegående indblik i flere forskellige teoretiske retninger og terapeutiske metoder. Mit valg af metode afhænger af den specifikke problemstilling, så hvert forløb bliver tilpasset din unikke situation og kontekst. 

I min behandling af klienter med vanskeligheder såsom angst, depression og OCD anvender jeg ofte kognitiv terapi som terapeutisk metode. Her har jeg fokus på, hvordan både tænkning og handlemønstre har betydning for følelseslivet og udvikling af psykiske problemstillinger. 

I mit arbejde med problemstillinger vedrørende den tidlige opvækst, herunder den tidlige tilknytning mellem mor og barn, anvender jeg ofte psykodynamisk terapi med undersøgelse af klientens bevidste og ubevidste følelser og behov. Dette kan inkludere legeterapi, som er en særlig udgave af den psykodynamiske terapi.

Jeg tager ofte afsæt i den systemiske teori i forbindelse med par- eller familiekonsultationer, hvor jeg fokuserer på helheder, relationer og sammenhænge. Her er målet at skabe mening og sammenhænge ud fra en tænkning om, at verden ikke er objektiv, men at der findes mange sandheder og fortællinger.